Hårdonation
Ønsker du at donere dit hår til et godt formål?
I så fald er det noget som jeg kan hjælpe med her hos Hair by Helene. Jeg er nemlig ambassadør for Toftild, som blandt andet bruger donationerne til fremstilling af parykker. Ved at donere dit hår er du med til at glæde andre, som af forskellige årsager savner sit eget hår.
Håret som skal doneres, skal være minimum 25 cm langt + 2 cm ekstra. De ekstra cm skal bruges til at samle håret i en elastik og til selve klippet ovenover. Jo mere hår jeg må klippe af til donationen, jo mere af håret kan bruges til parykkerne.
Vær opmærksom på at håret ikke må være kemisk behandlet (farvet eller permanentet). Hvis du gerne vil donere dit hår, skal du booke en tid hvor du vælger den behandling som hedder “Donation af hår“.
Doneret hår bliver sendt afsted samlet en gang om året.
Hvem er Toftild?
Toftild fremstiller parykker og andre alternative hårløsninger til mennesker som lider af hårtab. Det kan være kræftpatienter eller mennesker der er ramt af andre sygdomme der gør at de mister håret.
Der fremstilles parykker til både børn og voksne.
Du kan læse mere om Toftild og deres arbejde på deres hjemmeside: https://toftild.com




